Nicklas Bendtner skifter muligvis til portugisisk fodbold og til Sporting Lissabon. I hvert fald, hvis man skal tro den portugisiske avis Correio Dalmanha.
Den skriver nemlig, at klubben arbejder på allerede at præsentere den nuværende Arsenal-spiller for sine kommende fans i forbindelse med lørdagens træningskamp mod Valencia.
Ifølge avisens kilder er forhandlingerne allerede langt fremme, og det skulle kun være småting, der skiller parterne ad.
Portugiserne har længe været nævnt blandt bejlerne til Bendtners underskrift, men klubben har angiveligt ikke været villige til at betale den pris, som Arsenal forlangte.
Nicklas Bendtner kæmpede i hele sidste sæson ikke kun for at holde sig fri for skader, men også for at få spilletid.
Han virkede fastlåst i rollen som tredje- eller fjerdeangriber og fik kun fuld spilletid i to af de 17 Premier League-kampe, han blev noteret for. Det lykkedes også kun at lave to ligamål.
Derfor meddelte landsholdsangriberen også Arsenal i slutningen af maj, at han ville lede efter en ny arbejdsgiver.
Sporting Lissabon har tidligere haft en dansker på holdet. Det var Peter Schmeichel, der efter otte sæsoner i Manchester United skiftede til Portugal og spillede der i to sæsoner, inden han vendte tilbage til England.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned