Nicklas Bendtner har droppet den prangende tøjstil i Sunderland, efter at hans nye holdkammerater viste Bendtner, hvad de synes om den slags kort efter hans ankomst til klubben fra Arsenal.
De valgte simpelthen at klippe hans tøj i stykker, og det har Nicklas Bendtner taget ved lære af.
- Jeg har lært at komme knap så velklædt, når jeg kommer til træning. Det er jeg nødt til. Alternativet er, at jeg ikke ville have noget tøj tilbage.
- Det er sandt, siger Nicklas Bendtner ifølge Ekstra Bladet til avisen The Northern Echo.
Den danske landsholdsangriber fortæller, at han tog den lidt hårde velkomst med et smil, men selvom han nu har skruet ned for attituden til træning, så er stilen stadig den samme udenfor banen.
- Jeg kan lide at se smart ud. Jeg ville altid gå i habitjakker og skjorter, men jeg har lært, at kommer jeg til træning i det, så vil jeg ikke tage af sted igen i det.
- Jeg er nødt til at tage mere dagligdagstøj på, når jeg kommer her, og så straks skifte tøj, når jeg kommer hjem.
- For mine ting blev ødelagt, og jeg er stadig ikke helt sikker på, hvem der gjorde det. Men bare rolig, de skal nok få betalt tilbage alle sammen, siger Nicklas Bendtner.
Danskeren og hans Sunderland-holdkammerater spiller lørdag eftermiddag hjemme mod Aston Villa. Nicklas Bendtner har foreløbig scoret to Premier League-mål for sin nye klub.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned