Nicklas Bendtner indtager pladsen i front, når det danske fodboldlandshold klokken 20.15 går på banen mod Norge i EM-kvalifikationen.
Der har været en anelse tvivl omkring Bendtner frem mod det vigtige arvefjendeopgør i Parken, da Bendtner endnu ikke er kommet i kampform.
Under træningen frem mod aftenens opgør er den lange angriber blevet afprøvet på venstrekanten, og det kan stadig være, at Bendtner vil blive rykket ned på den position senere i kampen.
Landstræner Morten Olsen har valgt et forsvar bestående af Simon Kjær og Daniel Agger i midterforsvaret med Lars Jacobsen og Nicolai Boilesen på backpladserne.
Niki Zimling og William Kvist indtager den defensive midtbane, mens Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli er foretrukket på kanterne. Bagved Bendtner skal Christian Eriksen forsøge at drive gæk med nordmændene.
Portugal og Norge topper EM-kvalifikationen med 13 point, mens Danmark har 10 point for en kamp færre.
Danmarks startopstilling (4-2-3-1): Thomas Sørensen - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger (anfører), Nicolai Boilesen - Niki Zimling, William Kvist - Dennis Rommedahl, Christian Eriksen, Michael Krohn-Dehli - Nicklas Bendtner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned