Bendtner tager mundkurv på før FCN-kamp
Det var ellers så oplagt.
Juventus er i København for at spille Champions League-kamp tirsdag mod FC Nordsjælland, og så kunne det jo have været meget belejligt, hvis klubbens danske angriber, Nicklas Bendtner, havde repræsenteret klubben til pressemødet dagen før kampen.
Men sådan kom det ikke til at gå, for Juventus stillede med assistenttræner Angelo Alessio og den italienske landsholdsspiller Claudio Marchisio.
- Jeg har snakket med Nicklas i dag, og han sagde, at han gerne vil snakke i morgen, ikke i dag, sagde Juventus' kommunikationsdirektør, Claudio Albanese.
Da der blev spurgt fra journalisterne om, hvordan det kunne være, svarede Claudio Albanese:
- Bendtner var med landsholdet i sidste uge, så I havde chancen for at snakke med ham dér.
I stedet for Bendtner fik de fremmødte hørt Angelo Alessios og Claudio Marchisios syn på FC Nordsjælland.
Og jo, der blev sagt alle de rigtige ting om, at FC Nordsjælland må være et rigtig stærkt hold, når de kunne blive danske mestre og komme med i Champions League.
Angelo Alessio, som er på trænerbænken i Parken i fraværet af den karantæneramte cheftræner Antonio Conte, dristede sig dog til at sige, at de to kampe i træk mod FC Nordsjælland kommer meget belejligt efter to uafgjorte kampe.
- Selvfølgelig er det en fordel at møde dem to gange i træk. Vi har stor respekt for FCN, men det er bedre at møde dem to gange i træk end Shakhtar Donetsk eller Chelsea, sagde Angelo Alessio.
Juventus indledte gruppe E med at spille 2-2 ude mod Chelsea.
Det resultat var fint nok, men det var ikke med i de italienske kalkulationer, at den efterfølgende hjemmekamp mod Shakhtar Donetsk endte 1-1.
Juventus er således under pres før dobbeltopgøret mod FC Nordsjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie