Sådan lyder det fra angriberen Nicklas Bendtner efter danskernes første EM-kamp.
- Vi forsvarede rigtig godt, alle løb for hinanden. Jeg synes, det var en god holdindsats. Der var ikke én, der ikke løb en meter for den anden, lyder det fra Nicklas Bendtner.
Michael Krohn-Dehli, der til daglig spiller for Brøndby, bragte Danmark foran 1-0 efter 24 minutter.
I perioder lukkede det danske hold og især målmand Stephan Andersen godt ned for den farlige hollandske offensiv, men Danmark var også yderst heldige i flere situationer, hvilket Bendtner indrømmer.
- Specielt nogle af de bolde, Wesley Sneijder lagde til deres angribere, ville være en gave til alle angribere. Der er vi så heldige, at de ikke får scoret på dem, siger han.
- For på en anden dag, der har man set dem sparke dem ind rimelig sikkert. Men vi gjorde det godt. Vi kæmpede godt, og så havde vi det sidste held, fortsætter han.
Den seneste danske triumf over Holland fandt sted ved EM i 1992, hvor Danmark efter straffesparkkonkurrence i semifinalen sendte hollænderne, som dengang var forsvarende mestre, ud af turneringen.
For at finde den seneste danske sejr efter 90 minutters spil skal man helt tilbage til en EM-kvalifikationskamp i 1967, hvor danskerne i København sejrede med 3-2.
I gruppespillet mangler den danske trup nu at møde Portugal og Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned