Bendtners hint til træneren: Jeg vil ikke være joker
Nicklas Bendtner har haft stor succes som indskifter for Wolfsburg i denne sæson, men han vil spille fast.
Efter tre mål i sæsonstarten er Nicklas Bendtner pludselig blevet et varmt navn og en populær mand i Wolfsburg.
Alle målene er scoret som indskifter, og avisen Wolfsburger Allgemeine har givet ham kælenavnet "Mr. Effektivitet" grundet hans scoringsfrekvens i den relativt begrænsede spilletid.
Og selvom Bendtner givetvis gerne vil beholde det kælenavn, så er han ikke glad for rollen som superindskifter.
- Min plan er at blive her for at gentage sidste års succes. Men jeg vil spille en større rolle end i sidste sæson, hvor jeg for det meste kom ind fra bænken, fortæller Bendtner og sender en klar besked til træner Dieter Hecking.
- Jeg er kommet ind tre gange, og jeg har lavet tre mål. Hvem kan benægte det, spørger Bendtner retorisk.
- Jeg har gjort alt for, at han (Dieter Hecking, red.) skal træffe den rigtige beslutning set fra min synsvinkel, lyder det fra den danske angriber.
Bendtner har samlet spillet 58 minutter i fire kampe i denne sæson, og det er blevet til scoringer mod Bayern München (Super Cup), Stuttgarter Kickers (pokalkamp) og i ligakampen mod FC Köln.
I Super Cuppen mod Bayern München var det også Nicklas Bendtner, som sendte det femte og afgørende straffespark i kassen i straffesparkskonkurrencen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned