BILLEDSERIE: Spanien fejrer mesterskabet i hjemlandet

De spanske spillere blev traditionen tro fragtet rundt i bus, hvor de modtog folkets hyldest. Foto: Cesar Manso/Ritzau Scanpix

Fans i massevis havde fundet tid i kalenderen til at fejre de nationale fodboldhelte efter Spaniens EM-triumf.

Offentliggjort Sidst opdateret

Spaniens fodboldlandshold landede mandag eftermiddag til en folkefest i Madrid.

Dagen forinden sikrede spanierne sig trofæet ved EM ved at besejre England 2-1 i finalen, og det kvitterede landsmændene for ved modtagelsen.

I centrum af hovedstaden mødte folket talstærkt op og hyldede Lamine Yamal, Rodri og de øvrige stjerner for triumfen.

/ritzau/

Fansene var mødt talstærkt op på Plaza Cibeles for at tage imod Spaniens fodboldhelte, der i EM-finalen besejrede England med 2-1. Foto: Isabel Infantes/Reuters
Det spanske flag vajede mange steder, mens det nationale fodboldmandskab blev hædret i centrum af Madrid. Foto: Cesar Manso/Ritzau Scanpix
Umiddelbart efter at Spanien var landet i Madrid, hævede landstræner Luis de la Fuente trofæet for første gang på spansk jord. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Sikkerhedsopbuddet var massivt i Madrid, hvor horder af mennesker var stimlet sammen for at tage imod landsholdet, der mandag landede i Madrid. Foto: Cesar Manso/Ritzau Scanpix
Lamine Yamal fik sit helt store internationale gennembrud ved slutrunden, hvor han var en af de bedste. Her ses han umiddelbart efter landingen i Madrid. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix