Selv om han flere gange har givet udtryk for stor begejstring for sin nye trup, så indrømmer Bjarne Riis, at materialet på det nye Team Saxo Bank-Sungard ikke har samme kvalitet, som det han arbejdede med i sidste sæson.
- En 17-20 personer har forladt Saxo Bank. Jeg har et hold, der er mindre stærkt, men det er stadig et godt hold, siger Riis i et interview med Reuters.
Han har sagt farvel til profilerede navne som Fabian Cancellara og brødrende Schleck. Herudover er eksempelvis også Jakob Fuglsang, Jens Voigt og Matti Breschel fortid på holdet.
Som kompensation har Riis hentet Alberto Contador, men det er som bekendt uvist, hvor meget glæde han får af spanieren ude på landevejen, da Contador i øjeblikket er indrullet i en dopingsag.
En af de personer, som der i Contadors fravær bliver stillet forventninger til, er australske Richie Porte.
- Richie Porte er et kæmpe talent, og han vil blive en hovedperson i Tour de France i løbet af et til to år, forudser Bjarne Riis.
Riis er i øjeblikket i Australien, hvor holdet deltager i Tour Down Under.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned