Bjerregaard med lovende start i British Masters
Lucas Bjerregaard vandt i sidste uge Portugal Masters. I denne uge deltager han i British Masters i Newcastle. Foto: /ritzau/Schütze René
/ritzau/Schütze René/arkiv
Vinderen af sidste uges Portugal Masters åbnede med en runde i 67 slag - tre under par - i Newcastle.
Golfspilleren Lucas Bjerregaard skal i denne uge i British Masters forsøge at følge op på sin første sejr på European Tour.
Den 26-årige dansker åbnede torsdag turneringen i Newcastle med en runde i 67 slag - tre under par - hvilket placerer ham på en delt 24.-plads efter åbningsdagen.
Bjerregaard holder dermed snor i den førende duo, sydafrikaneren George Coetzee og Tyrrell Hatton, der brugte 63 slag.
Sidste uges danske vinder af Portugal Masters kunne skrive fem birdies og to bogeys på sit scorekort.
Lucas Bjerregaard er placeret side om side med den nordirske stjerne Rory McIlroy.
Anders Hansen har brugt to slag mere end Bjerregaard, mens feltets tredje danske deltager, Lasse Jensen, er langt tilbage med en åbningsrunde i 72 slag - to over par.
Golfspillerne kæmper om en førstepræmie på 500.000 pund svarende til 4,2 millioner kroner.
Lucas Bjerregaard kunne i sidste uge rejse hjem med små 2,5 millioner kroner for sejren i Portugal.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned