Den engang så dominerende danske fodboldfaktor på Vestegnen, Brøndby IF, kommer tidligst til at spille med om mesterskabet om to og et halvt år, lyder spådommen fra klubbens bestyrelsesformand Per Bjerregaard.
- Målet er at komme tættere på FCK, og så håber vi, at vi i 2013 kan være en realistisk udfordrer.
- Vi må være realistiske og sige nu, at med mindre der sker en eller anden revolution den ene eller anden vej, er det heller ikke realistisk at sige, at vi vinder i 2012, siger Per Bjerregaard til Tipsbladet.
Brøndbys bestyrelsesformand er helt på det rene med, at ikke alle vil modtage den slags beskeder med samme tålmodighed, som de er afsendt med.
- Det er en balanceakt at melde det ud, for fansene vil ikke acceptere det, men af hensyn til spillere og trænere går det ikke at skabe nogle urealistiske forventninger. Skuffede forventninger giver frustrationer, og så har vi balladen igen, siger Per Bjerregaard.
Klubbens fans har i en længere periode udtrykt stærk utilfredshed med bestyrelsesformanden. Per Bjerregaard gør sig ingen forhåbninger om, at han kan ændre på det.
- Det er der ikke noget at gøre ved. Men det drejer sig om at få klubben tilbage på sporet. Om de så piber af mig hver gang, jeg kommer på stadion, til jeg er gået af. Det må vi tage med, siger Per Bjerregaard.
Brøndby ligger i øjeblikket nummer tre i superligaen, 21 point efter FC København.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned