Blødt forhjul er skyld i Vivianis overraskende nedtur
Elia Vivani (nummer to fra venstre) måtte nøjes med en sjetteplads trods perfekt forarbejde fra holdkammeraterne. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Elia Viviani manglede luft i forhjulet og kunne ikke gøre sine holdkammeraters forarbejde færdigt.
Alt var lagt til rette for endnu en etapesejr til Elia Viviani, men lyntoget fra Quick-Step kunne ikke leve op til det fremragende forarbejde, Michael Mørkøv og co. havde lavet i opløbet på 7. etape af Tour de France.
Mens Dylan Groenewegen (Jumbo-Visma) kunne køre over stregen til sin længe ventede etapesejr, blev Viviani overhalet af adskillige rivaler på de sidste meter. Men det var der en årsag til.
Da italieneren kom tilbage til holdbussen trykkede han med fingrene på forhjulet, som viste sig at være blødt. En sivepunktering på det mest uheldige tidspunkt.
- Da jeg slog ud, tænkte jeg, at vi også ville køre den hjem i dag, men det er Tour de France, og der er mange fantastisk gode sprintere med, siger Michael Mørkøv.
Umiddelbart efter at have krydset målstregen regnede han med, at Viviani blot havde haft dårlige ben.
- Jeg er først blevet klar over bagefter, at hans cykel var blød på forhjulet. Hvis han ikke har haft luft i spurten, er det klart, at det er umuligt for ham at køre op mod de bedste, siger Michael Mørkøv.
Den erfarne leadoutman vælger i stedet at se frem mod næste mulighed for en massespurt, hvilket formentlig bliver mandag.
- Vi kan kun glæde os over, at vi allerede har vundet en sprinteretape, så er der ro på, lyder det fra Mørkøv.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned