Landstræner Morten Olsen har peget på de sidste to spillere til den landsholdstrup, der mandag begynder forberedelserne til lørdagens EM-kvalifikationskamp mod Norge.
De to bliver venstrebacken Simon Poulsen fra AZ Alkmaar og midterforsvareren Bo Svensson fra tyske Mainz.
Simon Poulsen var senest med i venskabskampen mod England i februar, hvor han dog havde nogle problemer på pladsen som venstre back og blev skiftet ud.
Bo Svensson skulle have været en del af landsholdstruppen i forbindelse med en venskabskamp mod Tjekkiet i november, men han måtte dengang melde afbud.
Siden blev han alvorligt skadet, men han er nu vendt tilbage og får masser af spilletid i sin tyske klub. Han har ikke været med på landsholdet i fire år.
Landskampen mod Norge er ganske vital for de danske EM-muligheder. Danmark har seks point for tre kampe, mens Norge indtil videre har vundet alle holdets tre kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned