Bokseekspert: Kessler og Froch kan mødes igen
Når Mikkel Kessler og IBF-verdensmesteren Carl Froch i aften i London mødes for anden gang, så er det ikke nødvendigvis sidste gang, de udveksler slagserier i ringen.
Afhængigt af udfaldet kan det sagtens tænkes, at de to boksere kommer til at møde hinanden i et tredje opgør, vurderer den svenske bokseekspert Per Åke Persson.
- Hvis det bliver en hård og tæt kamp, så kan man sagtens forestille sig en tredje kamp, der vil sælge stort, siger han.
Mikkel Kessler vandt for tre år siden på point over Carl Froch i Herning efter en hård og tæt kamp.
- Hvis Kessler vinder denne kamp klart, så tror jeg ikke på en tredje kamp. Hvis det bliver en lige kamp, så tror jeg på en tredje kamp, også hvis Kessler vinder, siger Per Åke Persson, der forventer en afgørelse på point efter 12 omgange.
Den ubesejrede WBA-verdensmester Andre Ward er af mange blevet nævnt som den logiske næste modstander for vinderen af kampen i London.
Per Åke Persson er dog ikke sikker på, at det bliver til noget, efter at både Froch og Kessler har tabt til amerikaneren.
- Ward er meget svær at møde, og de har begge tabt klart til ham. Kessler vil sikkert gerne gøre det for at vise, at han kan gøre det bedre end sidst. Men Froch blev udbokset og tabte klart på point, siger han.
Kampen i O2 Arena mellem Mikkel Kessler og Carl Froch begynder efter planen cirka klokken halv et i nat dansk tid. De 18.000 billetter er revet væk.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie