Bolde i hovedet får Viborg-keeper til at stoppe karrieren
Viborg træner Jakob Vestergaard må fremover undvære målmanden Hanna Daglund, der indstiller karrieren. Arkivfoto. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/arkiv/Ritzau Scanpix
For mange skud i hovedet har givet Hanna Daglund vedvarende problemer med en hjernerystelse. Nu stopper hun.
Håndboldklubben Viborg HK's målmand Hanna Daglund stopper karrieren på grund af vedvarende problemer med en hjernerystelse.
Den 25-årige svensker fortæller, at problemerne er opstået, da hun flere gange er blevet ramt af bolde i hovedet.
- Lige nu føler jeg, at der skal ro på alt, da jeg ikke kan have et almindeligt liv, som det er nu, siger Daglund i en pressemeddelelse fra Viborg.
- Jeg har fået bolden i hovedet flere gange, og det er aldrig blevet helt godt igen. Der har været perioder, hvor det har været okay, men så snart jeg laver lidt for meget, oplever jeg tilbagefald, forklarer hun.
Den svenske keeper kom til Viborg for to år siden, men det er ikke blevet til megen spilletid. Klubben ærgrer sig over, at miste Daglund, men mener, at beslutningen om at stoppe er den rigtige.
- Baggrunden for hendes stop er helt forståelig, og vi har fulgt hende tæt i genoptræningen, hvor der er gjort alt for at få hende tilbage.
- Men vi må også huske på, at der skal være et liv efter håndbolden, og derfor støtter vi selvfølgelig 100 procent op om beslutningen, siger cheftræner Jakob Vestergaard.
I den forgangne sæson nåede Viborg slutspillet efter en syvendeplads i grundspillet. Det lykkedes dog ikke holdet fra domkirkebyen at spille sig videre til semifinalerne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned