Bolt: Det kan have været min sidste 200 meter
Usain Bolt aner et karrierestop i horisonten efter guldtriumfen på 200 meter ved OL i Rio.
Usain Bolt har tidligere givet udtryk for, at OL i Rio er de sidste olympiske lege for hans vedkommende.
Og efter sejren i finalen på 200 meter antyder den jamaicanske sprinter, at et karrierestop er rykket tættere på.
Bolt ville gerne have forbedret sin verdensrekord i finalen, men kunne ikke få kroppen til at lystre, siger den 29-årige atlet til AFP.
- Jeg er ikke tilfreds med tiden. Min krop lystrede bare ikke på opløbsstrækningen.
- Jeg bliver hele tiden ældre, og det gør min krop også. Personligt tror jeg, at det her var min sidste 200 meter, men det kan være, at min træner ser anderledes på det, siger han.
Utilfredsheden med tiden fik den ellers meget smilende Bolt til at flå startnummeret af sine shorts lige efter finalen, men han kom dog hurtigt i godt humør igen ved tanken om, at hun nu både har vundet tre OL-guld i træk på både 100 og 200 meter.
- Jeg kan ikke helt fatte, hvad jeg har opnået.
- Man arbejder hårdt i så mange år, og så håber man, at det giver pote. Det er en fantastisk følelse, siger Bolt.
Han kan nu begynde at forberede sig på sin sidste disciplin i Rio, 4x100 meter stafet.
Den løbes natten til fredag klokken 03.35.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned