Bolt: Rio de Janeiro bliver mit sidste OL
Verdens hurtigste mand slår fast, at OL i Rio de Janeiro til sommer bliver sidste gang, han deltager ved OL.
Sprinteren Usain Bolt fastslår, at når han stiller op ved OL i Rio de Janeiro til sommer, så er der tale om hans sidste OL som aktiv deltager.
- Det vil helt sikkert være mit sidste OL. Det vil være hårdt at fortsætte i fire år mere for mig og at holde den motivation, jeg ønsker. Specielt, hvis jeg opnår, hvad jeg håber på i Rio, siger Usain Bolt ifølge AFP.
Ved OL i Rio jagter Bolt yderligere succes som verdens bedste sprinter.
- Min største drøm ved OL er at vinde tre guldmedaljer igen. Det er mit fokus, og det er det, jeg ønsker, så det er det, jeg håber på. Det er min drøm, siger Bolt.
I januar nævnte Bolt over for sit hjemlands Television Jamaica, at hans træner mente, at han kunne fortsætte helt frem til 2020, men Bolt slog dengang fast, at han ikke var sikker.
- Vi får se. Jo ældre man bliver, jo hårdere bliver træningen. 32, 33, 34 år. Det bliver hårdt arbejde. Hvis jeg føler, at jeg kan, så vil jeg helt sikkert gøre det. Men jeg vil slutte mens jeg er på toppen, lød det i januar fra Bolt.
En af Bolts ambitioner ved sommerens OL er at blive den første under 19 sekunder på 200 meter. Usain Bolt har verdensrekorden på 200 meter, som lyder på 19,19 sekunder.
Usain Bolt vandt OL-guld på 100 meter, 200 meter og fire gange 100 meter stafet ved såvel OL i Beijing i 2008 og i London i 2012.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned