Venstrebacken Nicolai Boilesen er lige nu det måske mest hotte navn på det danske U/21-landshold, og mange har travlt med at snakke ham på A-landsholdet.
U/21-træner Keld Bordinggaard er også en af dem, der er imponeret over spilleren fra Ajax Amsterdam.
- Jeg er overrasket over, at vi ser ham præstere på det høje niveau. Det havde jeg håbet, at vi ville se en dag, men jeg havde ikke turdet tro på, at vi ville se det nu, siger Bordinggaard.
- Han virker moden og spiller med stor ubekymrethed. Han har i høj grad bidraget til dynamik i vores venstreside.
- Men om han er på vej ind på det danske A-landshold. Det er der en anden, der skal bedømme, siger U/21-træneren med henvisning til landstræner Morten Olsen.
- Morten Olsen følger også med i denne turnering, og hvis han synes, at det rigtige tidspunkt kommer, så får "Boile" chancen, vurderer Bordinggaard.
Han tror, at Nicolai Boilesen er klar til at spille på et endnu højere niveau.
- Det, der kendetegner et talent, er, at når du løfter ham et niveau op, så løfter han sit niveau tilsvarende. Det har man set med Christian Eriksen, siger Keld Bordinggaard, som også mener, at det er en kliché, at helt unge spillere har større udfald end mere erfarne spillere.
Nicolai Boilesen nyder selv alt det, der foregår omkring ham i øjeblikket.
-Jeg synes, at det er skønt. Jeg er glad for al den opmærksomhed, jeg får. Det betyder jo bare, at det går godt på fodboldbanen, siger han.
Danmark slog tirsdag aften Hviderusland med 2-1 og møder på lørdag Island i den sidste gruppekamp ved EM.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie