Bordtennis-EM: Dansk overraskelse fik klø
Danmarks måske største overraskelse ved EM Pernille Agerholm kunne ikke stille noget op, da hun fredag formiddag mødte Iveta Vacenovska fra Tjekkiet.
Danskeren tabte med 6-11, 5-11, 5-11 og 4-11 i første runde og er dermed færdig i singlerækken.
- Jeg kæmpede så godt jeg kunne og forsøgte at gribe chancen, men hun var bare bedre end mig i dag.
- Hun er seedet i top-10 ved EM, og jeg er seedet 91, så jeg vidste godt, at der var forskel på os, men jeg havde håbet, at jeg kunne presse hende lidt mere, siger 21-årige Pernille Agerholm, der havde spillet sig frem til EM's hovedturnering gennem kvalifikationen.
Især serven voldte Agerholm problemer.
- Jeg havde svært ved at få mit eget spil i gang, fordi hun spillede så aggressivt. Mine server blev for korte, og det betød at hun kom i angreb, mens jeg var passiv, siger hun.
Pernille Agerholm er fortsat med i doublerækken sammen med Andrea Todorovic fra Serbien. Her er duoen klar til anden runde, efter at det torsdag lykkedes at slå danske Mie Skov og Carole Grundisch fra Frankrig i første runde.
Agerholm og Todorovic har også spillet sig frem til hovedturneringen i double gennem kvalifikationen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned