Bottas starter i pole position efter straf til Hamilton
Lewis Hamilton kunne ikke gøre mere lørdag end af være bedst i kvalifikationen. En straf betyder dog, at han begynder i midten af feltet i søndagens grandprix. Foto: Umit Bektas/Reuters
Umit Bektas/Reuters
Lewis Hamilton var hurtigst i Formel 1-kvalifikationen, men briten indleder grandprixet som nummer 11.
Lewis Hamilton var den hurtigste i lørdagens Formel 1-kvalifikation, men Mercedes-køreren skal starte som nummer 11 på grund af en straf.
Derfor indleder Valtteri Bottas, den anden Mercedes-kører, i pole position i det tyrkiske grandprix, da finnen sluttede som toer i kvalifikationen.
Max Verstappen starter ved siden af Bottas i forreste række som nummer to efter sin tredjeplads i lørdagens kvalifikation.
Hamilton brød banerekorden tre gange, så han viste flot kørsel inden søndagens grandprix.
Den forsvarende verdensmester kæmper for at holde udfordreren Max Verstappen på afstand i VM-stillingen. Derfor er straffen med til at øge dramaet om VM-titlen.
Straffen faldt, fordi Hamilton for fjerde gang i denne sæson har skiftet sin forbrændingsmotor ud, hvilket overskrider det tilladte antal gange.
Max Verstappen fik før seneste grandprix en lignende straf, da han startede bagest i Rusland, hvor han dog kørte sig op på en andenplads efter Hamilton.
Hamilton har med syv grandprixer tilbage to point ned til Verstappen i VM-stillingen.
Ferraris Carlos Sainz starter bagest i Istanbul, da han har fået sin bil opgraderet med et nyt hybridsystem.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned