Brasiliansk fodboldfan er død: Ramt af toilet
En brasiliansk fodboldfan døde natten til lørdag efter, at han blev ramt af et toilet i forbindelse med uroligheder efter en ligakamp.
Det fortalte politiet i VM-byen Recife lørdag.
Santa Cruz spillede hjemme en uafgjort ligakamp mod Parana, hvor urolighederne tog fart udenfor stadion.
Nogle fans rev toiletterne ud af væggene og kastede dem mod andre fans på plateauer længere nede.
Flere forlydender går på, at yderligere tre personer blev kvæstet i urolighederne, som skete kun 40 dage før Brasilien er vært for VM-slutrunden.
Brasilien har været hårdt ramt af tilskueroptøjer det seneste år. Senest i december, hvor tv-kameraer afslørede fans, som sparkede en stærkt blødende mand i hovedet og på kroppen.
Recife skal være vært for fire VM-kampe til sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned