Brasiliansk fodboldstjerne får kæmpebøde for brud på miljølov
Billeder af Neymars nybyggede palæ antyder, at der i forvejen er tale om en dyr fornøjelse. (Arkivfoto). Foto: Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Neymar skal betale 22,9 millioner kroner i bøde for miljøskader i forbindelse med sit husprojekt i Brasilien.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Billeder af fodboldstjernen Neymars nybyggede hus i hans hjemland, Brasilien, antyder, at der i forvejen var tale om et dyrt projekt.
Nu smækkes der imidlertid 16 millioner brasilianske real oven i omkostningerne. Det svarer til 22,9 millioner danske kroner og kommer i form af en bøde for brud på miljølovgivningen i området.
Miljømyndigheder i kystbyen Mangaratiba, hvor huset ligger, har konkluderet, at byggeprojektet har forbrudt sig mod regler i forbindelse med omdirigering af ferskvand samt flytning af sand og sten.
Det skulle være sket i forbindelse med "konstruktionen af en kunstig sø ved palæet", lyder det i en pressemeddelelse fra Mangaratibas miljømyndighed.
En talsperson for Neymar har afvist at kommentere sagen.
Annonce
Ud over bødestraffen fra de lokale myndigheder skal sagen efterforskes af anklagemyndigheden og delstatspolitiet fra delstaten Rio de Janeiro, hvor Mangaratiba ligger.
/ritzau/Reuters
Brasiliens nummer 10, Neymar, er blevet ramt af en kæmpebøde i forbindelse med opførelsen af sit hus i den brasilianske delstat Rio de Janeiro. (Arkivfoto). Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie