Polen scorede på 17 ud af 18 kontraløb i tirsdagens 41-24-sejr over Slovakiet. Det skal ikke gentage sig, når Polen møder Danmark i aftenens kamp ved EM i Serbien.
Det fastslår assistenttræner Peter Bredsdorff-Larsen før den tredje og sidste kamp i gruppespillet.
- Polakkerne vandt kontraslaget 17-1 over slovakkerne. Det skal helst være omvendt mod os.
- Polen er aggressive og vil løbe på alt. De er skånselsløse, forklarer Bredsdorff-Larsen.
Danmark stiller i øvrigt op med Lasse Svan Hansen på højrefløjen i stedet for Hans Lindberg. Lasse Svan Hansen har slet ikke fået noget spilletid ved EM, fordi han har døjet med et maveonde.
- Vi har fuld tillid til Lasse Svan. Vi tænkte, at det kunne være en fin dag for ham at komme ind i turneringen.
Hele Danmarks startopstilling ser ud som følger. Niklas Landin på mål. Anders Eggert og Lasse Svan Hansen på fløjene.
Kasper Søndergaard, Rasmus Lauge og Mikkel Hansen begynder i bagkæden, mens René Toft Hansen er valgt som stregspiller.
Danmark skal helst vinde over Polen for at have en realistisk chance for at nå semifinalen. Med en sejr tager danskerne to point med sig over i mellemrunden.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie