Brighton og Ankergren klar til Premier League efter remis
Der blev festet i Brighton mandag, da holdet sikrede sig oprykning til Premier League. Foto: /ritzau/AP/Gareth Fuller
/ritzau/AP/Gareth Fuller
Casper Ankergrens klub Brighton skal spille i Premier League i næste sæson efter at have sikret sig oprykning.
Den næste Premier League-sæson bliver med klubben Brighton som en del af tabellen.
Det står klart mandag, da Huddersfield kun fik 1-1 mod Derby på udebane i Englands næstbedste række, The Championship, og ikke længere kan nå at skubbe Brighton væk fra en af de to direkte oprykningspladser.
De nyslåede oprykkere vandt selv 2-1 mandag over Wigan.
Klubben har aldrig tidligere været i Premier League, men havde fra slutningen af 1970'erne fire sæsoner i Englands bedste fodboldrække, som dengang hed 1. division.
I 1983, hvor klubben senest rykkede ud af den bedste række, tabte man også FA Cup-finalen til Manchester United.
Brighton har den danske målvogter Casper Ankergren på lønningslisten, men danskeren har kontraktudløb til sommer, så om han kommer med klubben op i Premier League er altså usikkert.
Brighton har 92 point efter 43 kampe, mens Newcastle på andenpladsen med 85 point ligner den anden direkte oprykker efter 43 kampe.
Nedrykkerne fra sidste år har seks point ned til Reading på tredjepladsen og syv point til Huddersfield på fjerdepladsen. Huddersfield har dog kun spillet 42 kampe.
Casper Ankergren har ikke spillet et eneste minut for Brighton i ligaen i denne sæson.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie