Brisbane ændrer i OL-byggeplaner efter flere års kaos
Brisbanes cricketstadion, Gabba, skulle ifølge de OL-planer, der blev præsenteret for to år siden, ombygges. Ifølge et lokalt medie er renoveringen droppet i en plan, der præsenteres tirsdag. (Arkivfoto). Foto: Pat Hoelscher/Ritzau Scanpix
Delstaten Queenslands leder beskriver de seneste tre år som "krise og kaos" før præsentation af nye OL-planer.
Den australske delstat Queensland foretager ændringer i byggeplanerne forud for værtskabet af OL i Brisbane i 2032.
Det oplyser Queenslands konservative leder, David Crisafulli, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Meldingen kommer, dagen før at ændringerne vil blive præsenteret for offentligheden tirsdag.
- Jeg mener, at vi har lavet en plan, der kan få arrangementet tilbage på sporet, siger den konservative politiker.
Han beskriver forløbet siden tildelingen af OL-værtskabet i 2021 som "kaos og krise". Det fremgår ikke, hvad han konkret hentyder til.
For to år siden præsenterede Queensland og Brisbane en OL-plan til syv milliarder australske dollar - svarende til 30,3 milliarder kroner.
Planerne indebar blandt andet, at der skulle opføres en indendørsarena med plads til 17.000 tilskuere. Byens cricketstadion skulle også gennemgå en større renovering.
Ifølge det lokale medie Brisbane's Courier Mail er den nye indendørsarena og renoveringen af cricketstadionet droppet i de nye planer. Det er dog ikke bekræftet fra officielt hold.
- Den nye plan skal sikre, at vi leverer infrastruktur til de næste generationer, og den skal sikre, at vi kan være vært for et storslået OL, når hele verdens øjne er på os, siger David Crisafulli.
Det næste OL i 2028 foregår i Los Angeles.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst