Den britiske olympiske komités (BOA) cheflæge Ian McCurdie advarer mod håndkontakt i den olympiske by, da bakterier kan sprede sig som en skovbrand i det miljø.
- Det er håndhygiejne. Det er udelukkende et spørgsmål om håndhygiejne, siger Ian McCurdie ifølge AFP.
Den engelske OL-læge har udarbejdet en liste med medicinske råd til den britiske trup på 550 atleter og 450 støttepersoner.
Hans australske kolleger har imidlertid ikke tænkt sig at lytte til rådene fra London.
- Australske atleter har altid rakt hånden frem i venskab, og vi vil helt sikkert også gøre det i London, siger talsmanden for den australske OL-delegation, Mike Tancred.
Den australske OL-delegation satser i stedet på at desinficere hænder med antiseptisk gel, der er til rådighed i den olympiske by, og de råder atleter til at vaske hænder ofte.
- Vores medicinske chef råder atleterne til at vaske hænder, men ikke til at undgå håndtryk, siger Mike Tancred.
Der blev rapporteret om bakterieproblemer i forbindelse Commonwealth Games i New Delhi i 2010, hvor flere atleter angiveligt blev smittet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned