Britisk guldfavorit klar til ny finale trods problemer
Mo Farah var igen ved at falde, men blev på benene og kvalificerede sig til finalen på 5000 meter.
Den britiske atletikstjerne Mo Farah har haft svært ved at blive på benene ved OL i Rio.
Da han lørdag vandt i mændenes 10.000 meter, måtte han en tur ned at ligge på løbeunderlaget, og onsdag var det så tæt på at gå galt igen for Farah i semifinalen i 5000 meter.
Undervejs i løbet blev han ramt af en af de andre løbere, men formåede lige nøjagtig at bevare balancen.
- Jeg blev hægtet bagfra, så jeg skulle bare blive på benene, siger Mo Farah ifølge Reuters.
Den 33-årige brite var dog efterfølgende mere bekymret for den trykkende varme i Rio.
- Det er varmt, så jeg skal komme mig. Jeg er ikke kommet mig så godt som håbet oven på 10.000 meteren, siger Mo Farah.
Etiopiske Hagos Gebrhiwet endte med at vinde heatet, men Farah kvalificerede sig også i sikker stil og er nu storfavorit til at hente sin anden guldmedalje ved OL i Rio.
Langdistanceløberen kan dermed gentage bedriften fra OL i London, hvor han hentede guld i både 5000 og 10.000 meter.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned