Christopher Froome må være årets opdagelse i cykelløbet Vuelta a España. Den kenyanskfødte rytter har gang på gang imponeret med stærk kørsel, når det gik opad, og onsdagens 17. etape var ingen undtagelse.
Froome kom først over målstregen efter en stejl seks kilometer lang afslutning op ad bjerget Peña Cabarga, hvor stigningsprocenten var oppe omkring 20 procent på de værste stykker.
Med en kilometers penge igen stak Sky-rytteren af fra de øvrige favoritter, og kun den førende spanier Juan Jose Cobo kunne følge hans hjul.
Froome lå inden etapen på andenpladsen, kun 22 sekunder efter Cobo, og med 20 bonussekunder til den vindende rytter var førertrøjen reelt i spil.
Cobo slap dog aldrig helt sin direkte modstander, men måtte altså alligevel se Froome tage etapesejren og mindske afstanden til førstepladsen til 13 sekunder.
Saxo Bank-Sungards Chris Anker Sørensen forsøgte sig også med et udbrud tidligere på bjerget, men måtte altså se sig overhalet.
Han kom dog i mål som nummer 13, 42 sekunder efter Christopher Froome. I den samlede stillinger er han også nummer 13.
Leopard-Treks Jakob Fuglsang skuffede en smule og kom i mål 2,35 minutter efter Froome. Det betød, at han i den samlede stilling gled fra sjettepladsen og ned på en placering som nummer 12.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie