Brøndby-anfører om usikker fremtid: Tænker kun på Brøndby
Brøndbys Johan Larsson ved ikke, hvad fremtiden kommer til at byde på, når kontrakten med klubben udløber til nytår. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Backen Johan Larsson ved ikke, hvor han spiller om et halvt år, når kontrakten med Brøndby udløber.
Fremtiden er usikker for Brøndby-anfører Johan Larsson, som kun har kontrakt med fodboldklubben frem til årsskiftet.
I sommerens transfervindue, der er åbent resten af august, kan Larsson snakke med andre klubber, men det vil han ikke af principielle årsager.
- Det gør jeg slet ikke. Jeg har været i Brøndby i tre og et halvt år, og jeg er anfører og skal være en slags kulturbærer.
- Jeg synes selv, det havde været noget lort, hvis jeg havde en anfører, der gik og snakkede med andre klubber og ikke fokuserede på det her.
- Det eneste, jeg tænker på, er Brøndby. Og det eneste, jeg har tænkt på siden i torsdags, var at vinde dette derby. Det er sådan, jeg er som spiller, siger Larsson.
Svenskeren har overladt det til sin agent at tale med eventuelt interesserede klubber.
Dialogen med Brøndby og klubbens sportsdirektør, Troels Bech, vil dog fortsætte, når sommerens transfervindue er lukket, forklarer Larsson.
- Vi snakker mere efter dette transfervindue, og ser hvordan vi står.
- Jeg prøver at tage en kamp ad gangen, og så må vi se, hvordan det ender i december, siger Larsson.
Søndag var Larsson med i hele kampen for Brøndby, som tabte 1-3 ude til FC København.
- Det var noget lort. Især at tabe herinde i Parken, hvor vi gerne ville have haft et point med hjem til Brøndby. Det er en skidt følelse lige nu.
- Over de 90 minutter havde FCK flest gode perioder i kampen, siger svenskeren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned