Brøndby-keeper efter sejr: Vi har et ekstra gear
Frederik Rønnow (th.) og Brøndby tog den niende sejr på stribe i Alka Superligaen, da Sønderjyske blev nedlagt. Foto: /ritzau/Pedersen Mikkel Berg/arkiv
/ritzau/Pedersen Mikkel Berg/arkiv
Brøndby var på hælene i første halvleg mod Sønderjyske, men holdet har et ekstra gear, mener Frederik Rønnow.
Brøndby hentede søndag eftermiddag endnu tre point i Alka Superligaen, da det på udebane på Sydbank Stadion i Haderslev blev til en 3-1-sejr over Sønderjyske.
Alexander Zornigers mandskab var på hælene i flere perioder af første halvleg, men en ændret formation efter pausen gjorde betingelserne bedre for gæsterne fra Brøndby, mener Brøndby-keeper Frederik Rønnow.
- Vi spillede ikke den bedste første halvleg. Vi var bedst i anden halvleg, hvor vi ændrede til en 4-4-2, som vi gjorde mod Silkeborg i sidste uge.
- Og så synes jeg egentlig, at vi sad på det derfra.
Med sejren over Sønderjyske har Brøndby ramt en imponerende stime med ni sejre i træk, og det er en sejrsstime, der avler selvtillid i Brøndby-truppen.
- Selvfølgelig gør det det, og det synes jeg også, at man kan se. Vi har spillet to svære udekampe, hvor vi ikke har været prangende i første halvleg, og så har vi styret anden halvleg.
- Generelt er der en rigtig god tro på tingene, og det er også den fornemmelse, vi har inde på banen.
- Selv om det ikke er lige poleret hele tiden, så har vi lige det ekstra gear, siger Rønnow.
Brøndby ligger nummer et i tabellen med fire point mere end FC Midtjylland, der spiller mandag mod OB.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned