Der går ikke lang tid før, at en ny sportsdirektør er på plads i Brøndby.
Mandag offentliggjorde klubben, at Jan Lockhart til marts skal være ny administrerende direktør, og bestyrelsens næstformand, Benny Winther, fortæller, at man arbejder på at få ansat en sportsdirektør inden nytår.
- Jeg vil håbe, at det bliver i år, siger Benny Winther.
Det var egentlig planen, at Brøndby ville præsentere både Jan Lockhart og en ny sportsdirektør samtidig. Men fordi medierne fik nys om ansættelsen af Jan Lockhart, valgte man at præsentere den nye administrerende direktør hurtigst muligt.
- Vi har haft en forhåbning om, at vi kunne offentliggøre begge dele på én gang, siger Benny Winther.
Han fortæller, at selvom man er langt med planerne om at få installeret en ny sportsdirektør, så vil det dog være muligt for Jan Lockhart, der tiltræder i klubben til marts, at få indflydelse på ansættelsen af en kommende sportsdirektør.
- Hvis han vil have det, ja. Han er blevet orienteret om, hvad der er foregået indtil nu i hvert fald, siger Benny Winther.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned