Brøndbys fodboldkvinder tryner KoldingQ i pokalfinale
Ria Öling scorede to af Brøndbys tre mål i kvindernes pokalfinale. Foto: Scanpix/Frank Cilius
Scanpix/Frank Cilius
Brøndby var overlegen i fredagens pokalfinale mod KoldingQ, som Brøndby vandt 3-0.
KoldingQ's fodboldkvinder havde fordel af at spille på eget græs i fredagens pokalfinale mod Brøndby, men det var de blågule, der løb med sejren.
På mål af Olga Ahtinen og Ria Öling vandt Brøndby 3-0 og sikrede sig dermed pokaltitlen for ottende gang ud af de seneste ni mulige.
Foran godt 3300 tilskuere på Autocentralen Park i Kolding kom Brøndby foran 1-0 efter 17 minutters spil.
En Brøndby-afslutning blev ikke clearet ordentligt af KoldingQ-forsvaret, og returbolden hamrede Olga Ahtinen i mål.
Det blev 2-0, da Ria Öling udnyttede en flot dybdestikning til at vippe bolden over den fremstormende keeper. 2-0 var også stillingen ved pausen.
Kort inde i anden halvleg var finske Öling igen på spil. Hun lagde bolden fladt ind, og med sin anden scoring sørgede hun for 3-0, hvilket reelt lukkede kampen.
Dermed kunne Brøndby juble sig over 11. triumf i kvindernes pokalturnering.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie