Bruun Larsens overtidsscoring skaffer Hoffenheim point i Dortmund
Jacob Bruun Larsen dukkede op ved bageste stolpe og skaffede i overtiden et point til Hoffenheim i Dortmund. Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix
I dommerens tillægstid dukkede danske Jacob Bruun Larsen op og sikrede Hoffenheim 1-1 ude mod Dortmund.
Danske Jacob Bruun Larsen gjorde søndag det onde ved sin gamle klub Dortmund, da han i dommerens tillægstid sikrede Hoffenheim 1-1 på udebane.
Et langt Hoffenheim-indkast blev forlænget, og ved bageste stolpe dukkede danskeren op og sparkede sikkert bolden i kassen.
Det er den anden sæsonscoring for Bruun Larsen, der fik sin seniordebut i netop Dortmund i 2016, hvor han afbrudt af et par lejeophold spillede frem til 2020.
Bruun Larsen, der i seneste sæson var lejet ud fra Hoffenheim til Burnley i Premier League, startede opgøret på bænken, men blev skiftet ind efter 55 minutter.
Ti minutter tidligere var Dortmund kommet i front, da Giovanni Reyna kort efter pausen sparkede værterne på 1-0.
Bolden dumpede ned til amerikaneren, der på kanten af feltet tæmmede kuglen med brystet og bankede den op i hjørnet af Hoffenheim-målet.
Efterfølgende havde Dortmund flere muligheder for at øge føringen, men afslutningerne manglede kvalitet.
I stedet blev værternes uskarphed straffet af Bruun Larsen, da han i tillægstiden skaffede et point til gæsterne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned