Carsten V. Jensen bliver sportschef i FC Nordsjælland
Carsten V. Jensen bliver ansvarlig for superligaholdet i FC Nordsjælland. Han tiltræder allerede mandag.
Den tidligere sportsdirektør i FC København Carsten Vagn Jensen indtræder i FC Nordsjællands sportslige ledelse.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Han vil sammen med Jan Laursen udgøre klubbens duo af sportschefer. Carsten V. Jensen vil få ansvaret for klubbens superligahold, mens Jan Laursens fokus vil være på talentsektoren.
- Tanken om at arbejde sidestillet med Jan i en sportslig ledelse med hvert vores fokusområde henholdsvis omkring superligaholdet og akademiet tiltaler mig meget. Det er på mange måder nytænkning, som jeg er sikker på vil gavne os i fremtiden.
- Det har været vigtigt for mig at finde noget markant anderledes end det, jeg tidligere har haft med at gøre og dermed udfordre mig selv på ny.
- FC Nordsjælland er på alle måder en anden "størrelse", og jeg ser frem til at arbejde med i en klub, hvor en stor del af værdien skabes gennem satsningen på klubbens egne spillere, siger Carsten V. Jensen.
Mandag har Carsten V. Jensen første arbejdsdag i Farum-klubben, når første træning frem mod den kommende superligasæson sparkes i gang.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned