Cavendish havde egentlig ikke noget specielt godt udgangspunkt på opløbsstrækningen i Cervere, men formåede takket være sit forrygende antrit alligevel at komme først over stregen.
Dermed udbyggede han også sin føring i kampen om den pointtrøje, som han angiveligt vil forsøge at bevare hele vejen til løbets afslutning.
Selvfølgelig skulle et par ryttere prøve lykken tidligt på etapen, og Vacansoleil-rytteren Matijn Keizer må efterhånden have gjort sig fortjent til titlen som årets udbryderkonge i Giroen, efter at han for fjerde gang i løbet forsøgte sig med et langt ryk fra feltet.
Men nøjagtigt som i de tre foregående tilfælde lykkedes det heller ikke denne gang at holde hjem. Han og partneren Francesco Failli fra Farnese Vini.
De blev hentet med cirka 20 kilometer tilbage af dagens meget korte etape på kun 122 kilometer med mål i Cervere.
Sprinterholdene gjorde sig som sædvanligt klar til endnu en massespurt, og det lykkedes faktisk for dansk Team Saxo Bank at placere sig fornuftigt på de sidste par kilometer og lægge spurten godt til rette for Juan Jose Haedo.
Men på den lange og lige opløbsstrækning blev feltet spredt så meget ud, at de øvrige sprinterhold fik positioneret sig.
Cavendish så på et tidspunkt ud til at være blevet lukket inde helt ude ved barrieren i venstre side, men fandt alligevel et lille hul.
Han klemte sig forbi Alexander Kristoff fra Katusha, der blev nummer to, og hans tidligere leadout-man, Mark Renshaw fra Rabobank, der blev nummer tre.
Joaquin Rodriguez fører fortsat løbet 17 sekunder foran Ryder Hesjedal.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie