Cavendish hylder Mørkøv: Han har været en faderfigur
Michael Mørkøv (til højre) blev inden sæsonen hentet til Astana for at hjælpe Mark Cavendish (i midten) til Tour de France-rekorden for flest etapesejre. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mark Cavendish har kun ros til overs for sin holdkammerat Michael Mørkøv, der stopper karrieren efter sæsonen.
Mark Cavendish har kun kørt på hold med danske Michael Mørkøv i to og en halv sæson, men det ændrer ikke på, at briten har store ord til overs for sin danske holdkammerat, der indstiller karrieren efter sæsonen.
- Det har været fantastisk (at køre med ham, red.). Jeg elsker ham. Han har været så vigtig - ikke kun for mig - men også for andre folk gennem deres karriere, siger Mark Cavendish til TV 2 Sport.
- Han har en evne til at være en faderfigur, selv om han er i samme alder. Han holder en rolig og sikrer, at man har fokus på det nødvendige. Han forstår, hvad cykling er, og hvad det kræver at køre på cyklen.
Mørkøv har gennem sin karriere på landevejen forfinet leadout-rollen, hvor man som sidste mand i sprinttoget skal aflevere holdets hurtigste rytter.
Det var først i 2021, da Mark Cavendish skiftede til Quick-Step, at den britiske supersprinter fik muligheden for at køre på hold med Mørkøv.
Cavendish kørte to år på Quick-Step med Mørkøv, inden at briten skiftede til Astana.
Danskeren havde gjort så stort et indtryk, at da Cavendish forlængede sin karriere med et ekstra år for at jagte den 35. etapesejr i Tour de France, blev Mørkøv hentet til Astana for at hjælpe veteransprinteren til rekorden.
- Jeg har fået så mange venner i løbet af min karriere, men der er meget få, som jeg vil ringe til, når jeg er 70 år gammel. Han er en af dem, siger Cavendish.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie