Cavendish knækker fransk bjergkonge i japansk showløb
Mark Cavendish var hurtigst på målstregen i det japanske Tour de France-showløb Criterium Saitama. Foto: /ritzau/AP/John Leicester
/ritzau/AP/John Leicester
Mark Cavendish vandt Saitama Criterium i Japan efter at have hentet Warren Barguil kort før mål.
Den britiske supersprinter Mark Cavendish (Dimension Data) var først over målstregen, da det med nød og næppe endte i en massespurt i Criterium Saitama i Japan.
På opløbet lykkedes det lige nøjagtig feltet at hente udbryderen Warren Barguil (Sunweb), og Cavendish klemte cyklen ind foran hjemlandets Fumiyuki Beppu (Trek).
På en rundstrækning i Saitama skulle rytterne tilbagelægge omkring 60 kilometer, og publikum fik rigeligt med stjernestøv for pengene.
Et udbrud på fire mand prægede hele løbet, og det bestod af ingen ringere end Tour de France-vinder Chris Froome (Sky), Tour-toer Rigoberto Urán (Cannondale), OL-guldvinder Greg Van Avermaet (BMC) og Warren Barguil.
Barguil vandt to etaper og den prikkede bjergtrøje i årets Tour de France.
Som den sidste blev Barguil hentet 100 meter fra mål, og her skød supersprinteren Cavendish altså frem.
Løbet er arrangeret af Tour de France-arrangøren ASO i et forsøg på at udbrede cykelsporten i Asien. Det blev første gang kørt i 2013.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned