Chelsea sender stopper til Saudi-Arabien efter én sæson
Kalidou Koulibaly (til højre) nåede i alt 32 kampe for Chelsea. (Arkivfoto). Foto: Albert Gea/Reuters
Kalidou Koulibaly fortsætter karrieren i Al Hilal i Saudi-Arabien. Det blev blot til 32 kampe for Chelsea.
Kalidou Koulibaly kom til Chelsea før sidste sæson, men nu er tiden i Premier League allerede forbi for den 32-årige midtstopper.
Senegaleseren skifter til Al Hilal i den saudiarabiske liga og bliver dermed den seneste i rækken af veltjente profiler fra europæiske topklubber, der fremover skal kaste stjernestøv over den saudiarabiske fodboldliga.
- Vi vil gerne takke Kalidou for hans bidrag på og uden for banen i tiden på Stamford Bridge og ønsker ham alt godt i næste skridt i karrieren, lyder det i en kortfattet meddelelse på Chelseas hjemmeside.
Det blev i alt til 32 kampe i Chelsea-trøjen for den rutinerede midterforsvarer, der var en stor profil, da han sidste sommer forlod Napoli efter otte sæsoner.
Tidligere i karrieren har han spillet for Genk i Belgien og Metz i fødelandet Frankrig.
Den saudiarabiske liga har i de seneste måneder været på storindkøb i europæisk fodbold.
I vinter skiftede Cristiano Ronaldo fra Manchester United til Al Nassr. Siden er Karim Benzema (Al Ittihad), N'Golo Kanté (Al Ittihad) og Ruben Neves (Al Hilal) fulgt efter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned