Chelsea snubler med uafgjort mod midterhold
Chelseas målscorer, Hakim Ziyech, jublede ikke, da han bragte holdet foran 1-0 mod Brighton. Foto: Matt Dunham/Ritzau Scanpix
Matt Dunham/Ritzau Scanpix
Chelsea var foran med 1-0, men tabte et skridt i toppen med 1-1 hos midterholdet Brighton.
Chelsea må se førerholdet Manchester City trække mere og mere fra i Premier League.
Tirsdag spillede London-holdet således 1-1 hos midterholdet Brighton på udebane og tabte dermed et skridt i forhold til de andre tophold.
Hakim Ziyech bragte Chelsea planmæssigt foran i første halvleg, men forsvarsspilleren Adam Webster udlignede til slutresultatet efter en times spil.
Chelsea er på tredjepladsen 12 point efter Manchester City og har spillet en kamp mere end duksen.
Brighton spillede som mange gange tidligere ganske fornuftigt med bolden i det meste af opgøret, men holdet har generelt problemer med at gøre sig selv farlig.
Det var også i store perioder tilfældet mod Chelsea, der dog heller ikke ligefrem sprudlede.
Efter en lille halv times spil var et Chelsea-angreb tilsyneladende gået lidt i stå, men efter et lille bandespil med N'Golo Kante huggede den marokkanske offensivspiller Hakim Ziyech uimodståeligt kuglen i nettet fra distancen.
Det udløste mildest talt begrænset jubel fra Ziyech, der tilbragt mere tid på bænken end på banen i denne sæson.
Brighton åbnede anden halvleg lovende, og argentineren Alexis Mac Allister tvang Chelsea-keeperen Kepa Arrizabalaga ud i en stor redning.
Kort efter måtte spanieren dog give fortabt, da forsvaret forsømte at dække op, hvilket tillod stopperen Adam Webster at udligne til 1-1 efter et hjørnespark.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned