Chelsea-stjerner forventes ude mod Arsenal
Willian - bliver ikke klar til kampen mod Arsenal. Foto: Frank Austein/AP/POLFOTO
Frank Austein/AP/POLFOTO
Chelsea tager lørdag imod Arsenal i Premier League, men det bliver næppe med Willian og Pedro.
Chelsea må med stor sandsynlighed undvære både Willian og Pedro, når Arsenal lørdag kommer på besøg på Stamford Bridge i Premier League.
- I morgen kigger jeg på, hvordan mine spillere har det. Willian er helt sikkert ude, og jeg tror også, at Pedro er ude, men vi må se, siger Mourinho ifølge Reuters, som slår fast, at de to spillere ikke bliver klar.
Portugiseren meddeler også, at Oscars tilstand er tvivlsom.
Pedro deltog ikke i onsdagens 4-0-sejr over Maccabi Tel Aviv, mens Willian pådrog sig en forstrækning i kampen.
Pedro og Willian har tilsammen scoret fire af Chelseas syv mål i denne sæson, og det er vanskeligt at vurdere, om kampen falder på et godt tidspunkt for enten Chelsea eller Arsenal, som har holdt målet rent i tre kampe i træk i ligaen.
Chelsea har haft en forfærdelig start på Premier League.
Jose Mourinhos tropper ligger lige over nedrykningsstregen med fire point og har lukket 12 mål ind, men Chelsea tankede lidt selvtillid med Champions League-sejren onsdag, inden mødet med rivalerne lørdag.
Omvendt har Arsenal haft en bedre start og besejrede blandt andet Chelsea i Community Shield, inden sæsonen begyndte. Onsdag led Arsenal dog nederlag i Champions League ude mod Dinamo Zagreb.
Til gengæld kan Arsenal måske hente motivation i, at det bliver første gang klubbens målmand Petr Cech vender tilbage til sin tidligere hjemmebane og første gang, han står over for Chelsea i en Premier League-kamp.
- Det vil selvfølgelig været noget nyt at spille mod Chelsea, men når kampen er i gang, er den eneste bekymring, om man kan spille godt og vinde, siger Petr Cech ifølge Reuters.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned