Chelsea vinder London-opgør og holder snor i toppen
Chelsea vandt for anden kamp i træk, denne gang over Fulham. Foto: Eddie Keogh/Reuters
Eddie Keogh/Reuters
På et sejrsmål af Jorginho vandt Chelsea knebent på udebane over Fulham. Leicester tabte til Watford.
Chelsea holder snor i den engelske subtop, der kæmper om en plads i top-4, som er lig med Champions League-deltagelse i næste sæson.
Søndag vandt holdet London-opgøret ude mod Fulham med 2-1 og ligger nummer seks med 56 point for 28 kampe.
Som nummer fire og fem ligger Manchester United og Arsenal med henholdsvis 58 og 57 point, men det er værd at bemærke, at Chelsea har en kamp i baghånden i forhold til de to konkurrenter.
Det var endnu en tiltrængt sejr for manager Maurizio Sarri, der har været fyringstruet igennem en periode. I midtugen blev det til sejr over Tottenham, og mod Fulham kom yderligere tre point til Chelseas regnskab.
Chelsea kom foran efter 20 minutter, da Gonzalo Higuain viste målinstinktet frem. Han løb til forreste stolpe efter et indlæg fra højre og firsttimede bolden i nettet til 1-0.
Syv minutter senere slog Fulham tilbage efter noget af en Chelsea-blunder. Ved et hjørnespark lod holdet Calum Chambers stå helt udækket ved bageste stolpe, og han flugtede nemt udligningen ind.
Balancen hold dog blot i fire minutter, før Chelsea atter var i front. Fra straffesparksfeltets bue krøllede Jorginho bolden ind i hjørnet til 2-1, og det endte altså med at blive slutresultatet.
Tidligere søndag tabte Brendan Rodgers, da han første gang stod i spidsen for Leicester som manager. Udekampen mod Watford blev tabt 1-2.
Sejrsmålet faldt i tillægstiden, hvor et dårligt udspark fra Kasper Schmeichel satte Watford i gang med en kvik kontra, som Andy Gray vekslede til scoring.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned