Chilensk uro rykker sydamerikansk finale til Peru
River Plate-spillerne kunne juble efter den samlede sejr over Boca Junios i semifinalen i Copa Libertadores. Finalen mod Flamengo skal spilles i Peru.
Foto: Stringer/Reuters
Stringer/Reuters
For andet år i træk flyttes finalen i Copa Libertadores fra et land til et andet. Det skyldes uro i Chile.
Finalen i Copa Libertadores - Sydamerikas svar på den europæiske fodboldturnering Champions League - er plaget af uro.
Voldelige protester i Chile og politisk uro har gjort, at Det Sydamerikanske Fodboldforbund, Conmebol, flytter finalen fra Santiago i Chile til Lima i Peru.
Beslutningen er truffet, da forbundet efter et møde i Asuncion i Paraguay har vurderet, at spillernes og tilskuernes sikkerhed kunne komme i fare.
Finalen mellem argentinske River Plate, der er forsvarende mester i turneringen, og brasilianske Flamengo spilles fortsat 23. november som oprindeligt planlagt.
- Valget er baseret på det tilbud, regeringen i Peru er kommet med, samt den sikkerhed, landet har garanteret, forklarer Conmebol.
En venskabskamp mellem Bolivia og Chile, som skulle være spillet 15. november, er også blevet aflyst.
Det var i første omgang en annoncering af prisstigninger på offentlig transport, der udløste de udbredte demonstrationer i Chile.
Protesterne, der begyndte 20. oktober, har siden udviklet sig til at handle om uligheden i landet.
Foreløbig har mindst 20 mennesker mistet livet under urolighederne, og omkring 7000 er blevet anholdt, skriver AFP.
Urolighederne har også betydet, at Chile måtte aflyse sit værtskab for et klimatopmøde og et handelstopmøde.
Sidste år blev finalen i Copa Libertadores også rykket. Dengang skyldtes det tilskuerballade og angreb på en spillerbus i Buenos Aires.
Den anden af to finalekampe mellem River Plate og Boca Juniors blev derfor afviklet i Spanien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned