Choksejr fjerner frygten for dansk curlingfiasko
De danske curlingkvinder stod for en stor overraskelse, da de besejrede Canadas verdensmestre. Foto: Reuters/Cathal Mcnaughton
Cathal Mcnaughton/Reuters
Madeleine Dupont frygtede et OL med lutter nederlag. Den er væk efter den overraskende sejr over Canada.
Efter to indledende nederlag var der formentlig ikke mange, der levnede de danske curlingkvinder store chancer i fredagens OL-møde med verdensmestrene fra Canada.
Men mod alle odds tog Madeleine Dupont og hendes mandskab en choksejr på 9-8 og fjernede dermed det runde nul ud for Danmark i tabellen.
- Inde i mig sad en lille, bange stemme og sagde: "Du skal helst ikke tabe ni kampe i træk". Den stemme er væk nu, siger Madeleine Dupont.
Hun var impliceret i en kamp, der blev noget af en rutsjebanetur.
Danmark førte 4-2, men fik en syngende lussing, da canadierne scorede fire point i den sidste ende før pausen.
- Jeg var simpelthen så rasende i pausen, og jeg tænkte: "Hvordan skal vi overhovedet komme igen". Men vi kom jo over det, konstaterer den danske skipper.
Hun holdt selv hovedet koldt i tiende ende, hvor hun satte den sten, der sendte kampen ud i en ekstra ende.
Her havde Canada fordel af sidste sten, men trods en yderst fordelagtig position kiksede storfavoritterne, da det gjaldt.
- Inden tiende ende sagde jeg til de andre, at hvis vi kunne få kampen ud i en 11. ende, så kunne alt ske. Og det gjorde det også. Det var jo en nem sten, hun havde tilbage, siger Madeleine Dupont om sin canadiske kollega.
Danmark skal på isen igen natten til lørdag dansk tid, hvor modstanderen bliver Storbritannien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned