En ny ærgerlig skade har igen sat Christian Poulsen ud af spillet. Den truer ikke bare midtbanespillerens forår, men også hans VM-deltagelse i Sydafrika.
Skaden opstod i onsdagens Serie A-kamp mod Napoli. Kort inde i kampen måtte Poulsen lade sig skifte ud, og alt tyder på endnu et brækket lægben.
- De første undersøgelser viser et lille brud på det venstre lægben. Det er samme skade som den, han pådrog sig i begyndelse af januar mod AC Milan. Skadens omfang kendes først om nogle timer, står der på Juventus' hjemmeside.
Da Christian Poulsen i januar blev bremset af netop et brækket lægben, kostede det knap to måneders pause, og derfor kan det være, at danskeren slet ikke kommer i aktion mere i denne sæson.
Det betyder, at landstræner Morten Olsen nøje skal overveje, om han i sin VM-trup kan bruge en Christian Poulsen, der ikke har spillet kamp i flere uger.
Foreløbig slår hans assistent, Peter Bonde, dog koldt vandt i blodet.
- Ingen af os ved mere, end hvad vi har kunnet læse på nettet. Nu må vi først lige se, hvad der er sket, og om der overhovedet er tale om et brud, siger han til tipsbladet.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned