Christina Nielsen øger føring i amerikansk mesterskab
Christina Nielsen har god fart i sin Ferrari for tiden, og søndag aften øgede hun føringen i det amerikanske sportsvognsmesterskab. Foto: /ritzau/AP/David Vincent
/ritzau/AP/David Vincent/arkiv
Christina Nielsen kørte sig søndag til sjette podieplacering i træk ved amerikansk sportsvognsmesterskab.
Ferrari-køreren Christina Nielsen øgede føringen i det amerikanske sportsvognsmesterskab, IMSA, da hun søndag aften kørte en tredjeplads hjem i syvende afdeling på Mosport Park-banen i Canada.
Dermed tog danskeren og hendes holdkammerat Alessandro Balzan den sjette podieplacering i træk i GTD-klassen.
Men på trods af det flotte resultat, så var Christina Nielsen alligevel ikke helt tilfreds efter løbet.
- Jeg har lidt blandede følelser efter løbet. Det er selvfølgelig dejligt at udbygge føringen i mesterskabet. Og det er fedt med den sjette podieplacering i træk, siger hun ifølge en pressemeddelelse.
- Men når det er sagt, så havde vi lidt udfordringer i dag, og uden dem kunne vi måske have vundet. Alle havde udfordringer med det omskiftelige vejr, men vi havde nogle ting, vi kunne have gjort bedre i dag.
Parret begyndte løbet i deres Ferrari 488 GT3 fra en startplacering som nummer 5 ud af 15.
En regnbyge, der kun dækkede det halve af banen, gjorde det svært for banens biler, og en prototypebil endte på taget mod slutningen af løbet.
Jan Magnussens Corvette fik en fjerdeplads i GTLM-klassen i samme løb. Han holder derfor fast i førstepladsen i klassen sammen med makkeren Antonio Garcia.
Næste løb for danskerne er ottende afdeling af IMSA, der afvikles 21 juli på Lime Rock Park-banen i den amerikanske stat Connecticut.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie