Det var tilsyneladende svært for de kroatisk skytter at få hul på Christina Pedersen i det danske mål ved håndbold-VM.
Kroaterne fik kun scoret 19 gange mod danskernes 23, og en del af forklaringen ligger i, at den danske VM-målmand havde helt styr på deres skudmønstre.
Hun har nemlig i efterårets Champions League-kampe for Viborg HK stået over for både det kroatiske klubhold Podravka, der danner grundstammen på landsholdet, og Krim Ljubljana, hvor den stærke venstreback Andrea Penezic huserer.
- Det betød en del, at jeg kender deres rytme, deres arme og deres svæv.
- Og så følte jeg også, at jeg havde revanche til gode, siger Christina Pedersen med henvisning til, at Viborg med et nederlag til Podravka i den sidste gruppekamp røg ud af turneringen tidligere end forventet.
Hun blev efter opgøret mod Kroatien valgt til kampens spiller, men sendte straks roserne videre til sit forsvar, der gjorde arbejdet en del nemmere for hende.
- Det var rigtigt, rigtigt sjovt at stå bagved sådan en flok. De arbejdede benhårdt, og jeg er så stolt af den indsats, der blev leveret.
- Det var med hovedet først, og der var ikke nogen, der skånede sig i tacklingerne, siger Christina Pedersen.
Efter tre kampe er hun noteret for en redningsprocent på 44, nøjagtigt lige som Karin Mortensen. Sandra Toft overgår dog de to med 11 redninger på 19 forsøg, svarende til 58 procent.
De høje redningsprocenter skyldes naturligvis, at skytterne fra Argentina og Uruguay ikke voldte de danske keepere alt for store vanskeligheder i de første to kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned