City betaler gigantbeløb for Shakhtar-brasilianer
Manchester City fortsætter med at smide masser af millioner efter forstærkningerne frem mod den kommende sæson.
Torsdag har det detroniserede engelske mesterhold hentet den brasilianske midtbanespiller Fernandinho i Shakhtar Donetsk. Ifølge Reuters og AFP har City betalt omkring 30-34 millioner pund for nyindkøbet.
Det svarer til et beløb på omkring 260 til 300 millioner kroner.
Det er kun to dage siden, at Manchester City købte den spanske landsholdsspiller Jesús Navas i Sevilla. Navas skønnes at have kostet små 200 millioner kroner.
Den nyrige engelske storklub, der ejes af sheik Mansour bin Zayed Al Nahyan, står i øjeblikket uden manager frem mod den kommende sæson, efter at Roberto Mancini blev verfet ud.
Det forventes dog, at Malagas afgående træner Manuel Pellegrinis navn snart bliver offentliggjort på klubbens hjemmeside. Pellegrini indrømmede i sidste uge, at han har en mundtlig aftale med City.
Manchester City sluttede på andenpladsen i Premier League, der blev vundet af rivalerne fra Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned