CL-finale giver Eriksen et par fridage fra landsholdet
Christian Eriksen og Tottenham tabte lørdag Champions League-finalen med 0-2 til Liverpool. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen støder til landsholdslejren onsdag, hvor holdet træner forud for EM-kvalifikationskampene.
Det danske fodboldlandshold mangler en af dets helt store stjerner, når det mandag samles i landsholdslejren i Helsingør for at træne forud for EM-kvalifikationskampene.
Christian Eriksen har nemlig fået et par fridage fra landsholdet, efter at han lørdag spillede Champions League-finale med Tottenham.
Eriksen støder til lejren onsdag, skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.
- Vi glæder os til at se ham i lejren frem mod nogle spændende kvalifikationskampe, står der blandt andet i opslaget fra DBU.
Eriksen og Tottenham tabte lørdag Champions League-finalen med 0-2 til Liverpool.
Danmark skal spille EM-kvalifikationskampe i Parken mod Irland på fredag og mod Georgien 10. juni.
Det er Danmarks anden og tredje kamp i kvalifikationen, der blev indledt med en vild kamp mod Schweiz. Kampen sluttede 3-3, selv om danskerne var bagud 0-3 og først fik reduceret til 1-3 i det 84. minut.
Danmark har derfor et enkelt point på tredjepladsen i kvalifikationsgruppe D.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned