Normalt plejer Alberto Contador at være god til undgå styrt i feltet. Det var Saxo Bank-Sungard-kaptajnen ikke på 1. etape af Tour de France.
Spanieren blev involveret i et styrt ni kilometer fra mål og tabte 1,14 minutter til sine værste rivaler. Han erkender, at han sad forkert placeret for langt tilbage i feltet, da uheldet skete.
- Det var en vanskelig dag. Der var masser af stress, og alle ville sidde fremme. Vi var på vej frem, men sad fejlplaceret lige på det tidspunkt, styrtet skete. Vejen var bred, og der var mange ryttere omkring os, siger Contador til holdets hjemmeside.
- Jeg sad tæt på fronten, men styrtet skete lige foran mig. Selvom det lykkedes mig at stoppe i tide, så skulle jeg over alle cyklerne, der lå på vejen, og da jeg kom på cyklen igen, var gruppen foran allerede langt væk.
- Sådan er cykling. I dag var jeg uheldig, men Touren er lang, og det vigtigste er at være optimistisk og motiveret, fortæller han.
Contador tager indtil videre tidstabet med ro, men vil helst gerne undgå, at der tabes for meget tid på søndagens holdtidskørsel.
- Der er andre hold, som er bedre end os til at køre holdtidskørslen. Der er hold, som er bedre forberedt, men jeg håber, at forskellene ikke bliver for store, for ellers kan det blive kompliceret sammen med tidstabet fra i dag, mener Contador.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned