Men derfor kan spanieren alligevel hoppe på cyklen igen til sommer, selv om han mandag blev idømt to års karantæne.
Forklaringen er, at karantænen udregnes med udgangspunkt i den dato, hvor det spanske cykelforbund frikendte ham, nemlig 25. januar 2011.
Men fordi Contador i efteråret 2010 og begyndelsen af 2011 var suspenderet i fem måneder og 19 dage, mens sagen var under behandling, bliver denne periode trukket fra de to år.
Det betyder, at Alberto Contadors karantæne slutter 5. august i år.
Dermed går han glip af dette års Tour de France og OL i London, men han kan køre med i Vuelta a España, der begynder 18. august.
Alberto Contador har haft fuldt program i hele sidste sæson og vandt blandt andet Giro d'Italia. Men som følge af den bagudrettede karantæne slettes alle hans resultater i den periode.
Dermed bliver det i stedet nummer to i Giroen sidste år, Michele Scarponi fra Lampre, der fremover bliver husket i historiebøgerne som vinder af løbet.
Også Tour de France-sejren i 2010 er væk. Det var her, Contador blev snuppet med det forbudte stof clenbuterol i kroppen. Andy Schleck blev toer i det løb, men vil nu stå som sejrherre.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie