Cykelrytteren Alberto Contador fra Bjarne Riis' cykelhold, Saxo Bank-Sungard, må vente endnu nogle måneder, før han får at vide, om han klarer frisag i sagen om den positive dopingtest fra sidste års Tour de France.
Den internationale sportsdomstol (CAS) har igen udskudt høringen, som skulle have været behandlet fra den 1.-3. august. Det skriver CAS på sin hjemmeside.
CAS meddeler, at høringen sandsynligvis vil blive afholdt i november i år.
Den oprindelige termin hed 6.-8. juni, men dengang blev høringen udsat til de nu annullerede datoer i august.
Alberto Contador, som skuffende kun blev nummer fem i det netop overståede Tour de France, blev sidste år testet positiv for dopingstoffet clenbuterol under Tour de France.
Det år vandt han løbet, og den positive test kom først frem for offentligheden efter løbet.
Tidligere i år blev han frifundet af den spanske cykelunion.
Frifindelsen blev dog appelleret af den internationale cykelunion (UCI) og det internationale antidopingagentur (Wada).
Wada har bedt om en udsættelse af høringen, og det har sagens øvrige parter alle accepteret; det være sig Contador-lejren, den spanske cykelunion og UCI.
Siden frifindelsen har Alberto Contador været fri til at køre, og i foråret sejrede han i Giro d'Italia.
I alt har Alberto Contador været den klart mest dominerende etapeløbsrytter i de seneste år med tre sejre i Tour de France, to i Giroen og en i Vuelta a España.
Spanieren har hele tiden bedyret sin uskyld og hævdet, at den positive test må være en følge af, at han har spist en dårlig bøf.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned